top of page

Our Story...



SKOTLAND :: Elgin
Kellas House ligger midt i en betagende højlandsnatur. Floden Lossie løber lige igennem ejendommen. Vi er tæt på golfbaner og fiskemuligheder, slotte og smukke vandreture. Og mængder af kantareller. Kellas House har 8 dobbeltværelser og 1 enkeltværelse, alle med eget bad og toilet - nogle større end andre, Vi bor i det ene. Tre dobbeltværelser og enkelt-værelset har eget bad/toilet på gangen. Så det er efter princippet ’first come, best served’.
Nærmeste større by er Elgin.
PRISER.
Opholdet i Kellas House koster 10.150 kr. pr. person/uge og inkluderer morgenmad med frokostbuffet (til lunchpaket), afternoon tea samt middag. Fem dage er også en mulighed (7.250 kr.) I Skotland er der en hyggelig tradition for, at I selv sørger for (spændende!) drinks og vin til maden. Det er tungt at slæbe flasker til 17 - og vi kan godt lide at smage hos hinanden!
Husets lokale cook laver skønne skotske middage til os med laks fra Lossie, fasan eller dyr fra området. Friskfanget hummer er selvfølgelig også på menuen, hvis fiskeriet tillader. Tirsdag er køkkenet lukket.
TRANSPORT
SAS flyver CPH - Aberdeen (ca. 1 1/2 time i bil til Kellas House).
Norwegian flyver København - Edinburgh (ca. 3 1/2 time i bil til Kellas House gennem højlandet evt. med et ophold i lækre House of Bruar). Også EasyJet og Ryan Air flyver til Edinburgh.
AKTIVITETER
Der ligger ca. 30 skønne golfbaner i området.
Greenfee koster £20 - £70. Vi arrangerer gerne golfturnering.
Der kan fiskes ørreder i ejendommens ørred-pond, og der er laksefiskeri i floden Lossie efter aftale. Mulighed for vandreture med guide - og kantareljagt. Eller museet Culloden, hvor skotterne blev slået af englænderne for 400 år siden. Og så er der slottene: Brodie Castle, Cawdor Castle, Ballindalloch Castle og Urquart Castle, som alle ligger nær The Whiskey trail!
Skriv til os og få mere information på denrejsendepension@gmail.com



MALLORCA :: Portocolom
Vi er vilde med huset og øen om vinteren - nu på 10. år!
Priser. Opholdet koster fra 1.650 kr. pr. person/dag, afhængig af tidspunkt, og omfatter morgenmad med frokostbuffet (til lunchpaket) plus middag med drinks, vin og øl, te og kaffe samt forfriskninger om eftermiddagen.
Transport: SAS, Norwegian og AirBerlin flyver derned på 3 timer.
Vandreture: Man skal bare lige ud af porten til huset, så er man i storslået natur. Mulighed for både korte og lange ture til fods eller på cykel.
Cykeludlejning: Alle cykler kan lejes hos bicicletesportocolom.com, og vi har to til låns i huset.
Golfbane: Huset er nabo til Vall d'Or golfbane. Man kan gå op til klubhuset på 5 minutter - og så er der paddle tennis i klubben.
Tennis: Der er tennisbane i byen S’Horta, to kilometer væk.
Shopping: Palma ligger 40 minutters kørsel væk. Besøg fx Olivar fødevaremarked eller Santa Catalina markedet, hvor du køber dine yndlingsspiser, som så grilles på en af barerne.
Zara, Massimo Dutti, Zita Murt, Brunello og el Corte Inglés er blot nogle af de mange indkøbsmuligheder i den smukke by ud over et væld af specialbutikker.
Restauranter: Vi har en opdateret fortegnelse i huset over gode restauranter i nærheden af huset, i Palma samt andre steder på øen.
Markeder:
SØNDAG: Felanitx, TIRSDAG: S’Alquería Blanca, ONSDAG: Santanyi og Sineu, TORSDAG: Campos og Inca, FREDAG: Llucmayor og
LØRDAG: Santanyi



UMBRIEN :: ANTOGNOLLA/PIERANTONIO
Vi har - langt om længe - fundet 2 skønne huse ved siden af hinanden ... med plads til hhv. 12 og 8 pers..
Priser. Opholdet koster 1.750,- kr. pr. person/dag og omfatter
morgenmad med frokostbuffet (til lunchpaket) plus middag og alle drikkevare samt forfriskninger om eftermiddagen. Der kommer room maid hver dag undtagen søndag.
Transport: Fly til Firenze, Bologna eller Rom. Firenze er tættest på med 2 timers kørsel til huset.
Vandreture: Lige ude af porten er man i storslået natur med mulighed for korte og lange ture. Trøffeljagt med guide kan bestilles.
Golfbane: Antognolla golfbanen med det hyggelige klubhus og restaurant ligger for foden af bakkerne, ca 10 minutter ned gennem skoven.
Shopping: Perugia er en charmerende universitetsby med 'det hele' 25 kilometer sydpå. Butikker, restauranter, seværdigheder og udsigter. Området er særlig kendt for cashmere, chokolade og vin.
Markeder:
TIRSDAG: Gubbio og Pierantonio, ONSDAG: Umbertide, TORSDAG Citta di Castello, LØRDAG: Perugia.
Der er ugentlige markeder i
bottom of page